InfoSuite optimerer Eges drift og aktiviteter på tværs af forretningen

Ege Carpets er en dansk tæppevirksomhed, der er at finde i den absolutte verdenselite, når det kommer til design og kvalitet.

Vores samarbejde begyndte i  2012, da de havde brug for et værktøj, der kunne fungere som bagstopper i produktionen – løsningen blev InfoSuite Business Intelligence. Siden har vores partnerskab udviklet sig, og vi hjælper i dag tæppevirksomheden med at levere vigtige indsigter til både indkøb, produktion, salg, eksport og marketing.

Derudover bruger Ege Carpets InfoSuite til lager-rapportering og i udarbejdelsen af regnskaber, hvilket blandt andet har resulteret i en enklere budgetteringsproces.

Det sparer en masse tid i forhold til budgetteringen, og det skaber et godt og præcist overblik over virksomheden”,  finansdirektør, John Vestergaard.

Egetæpper bruger InfoSuite Business Intelligence

Hvem er Ege Carpets?

Ege Carpets er en af Europas førende virksomheder, når det handler om at designe, udvikle og producere unikke gulvtæpper af høj kvalitet. Virksomheden, der blev grundlagt i 1938, besidder i dag den mest moderne teknologi i tæppebranchen og leverer designtæpper til det meste af verdenen.

InfoSuite giver resultater på bundlinjen

Da Ege Carpets i sin tid stod foran investeringen i et nyt it-system til produktionsstyring, var der særligt et krav: Investeringen skulle i sidste ende give et positivt udslag på bundlinjen.

Vi var fokuserede på, at it-systemet skulle være brugervenligt og selvfølgelig levere, hvad det lovede. Vi er nødt til at være omkostningsbevidste, når vi indfører et nyt it-system. Men InfoSuite A/S har rådgivet os på en grundig og fornuftig måde, og vi er helt overbeviste om, at vi har investeret i det rigtige system. Vi har fået et værktøj, der kan skabe overblik. Og så er det tilmed lykkedes at få frigivet ressourcer”, fortæller finansdirektør, John Vestergaard.

“Vi har blandt andet en ledelsesrapport, som samler nøgletal fra afdelinger, markeder og koncernen i én og samme analyse. Tidligere blev disse tal dannet ved hjælp af en hel række Excel-regneark, som blev konsolideret i ét stort regneark.”

Vigtigt værktøj for produktionsvirksomheden

Når man som Ege Carpets eksisterer i kraft af sin evne til at producere unikke varer, så er produktionsorganet helt afgørende for virksomheden. Det er først og fremmest her, man skaber varen, som skal sælges. Men det er også her, man for alvor kan skrue på knapperne og optimere forretningen.

Derfor er BI et glimrende værktøj for produktionsvirksomheder. Det giver nemlig indsigter, man kan bruge til at styre og tilpasse produktionen for at få mest muligt ud af ressourcerne.

Det er et kæmpe plus ved InfoSuite, at det favner så bredt. Vi kan få systemet til at udarbejde rapporter ved at udtrække tal fra vores budgetter – og det hjælper os med at styre vores produktion,” John Vestergaard, finansdirektør i Ege Carpets.

Mød flere InfoSuite-kunder

Skal vi også hjælpe dig?

Ring eller skriv en mail til mig, hvis du er interesseret i at høre mere om InfoSuite. Normalt taler jeg ørerne af en elefant, når først emnet falder på BI og databaseret forretningsledelse. Men jeg garanterer, at vores dialog bliver kort, konkret og fokuseret på din virksomhed.

Jim Møller
2526 5109
jm@infosuite.dk
LinkedIn