KYOCERA UNIMERCO Tooling

Totalleverandøren af værktøjs-løsninger, Kyocera Unimerco Tooling, bruger blandt andet InfoSuite til distribution af ledelsesinformation på tværs af den store koncern.

Herunder giver Esge Jensen, der er Chief Group Controller hos Kyocera Unimerco Tooling, et lille indblik i, hvad InfoSuite betyder for virksomheden.

Kosan Gas

Ledelsesinformation og transparens

Kyocera Unimerco Tooling har været kunde hos InfoSuite i over 20 år og har i dag knap 250 brugere af InfoSuite BI. Mange af brugerne arbejder på ledelsesniveau.

“Unimerco er en koncern med adskillige selskaber, så en stor del af brugerne af InfoSuite opererer på ledelsesniveau. Vi har 16 selskaber og rigtig mange filialer, og på alle områder har ledelsen brug for forretningsindsigt“, forklarer Esge Jensen.

Ifølge Esge Jensen spiller InfoSuite en vigtig rolle i forhold til gennemsigtighed og konsolidering af data i virksomheden:

“Vi har en politik om, at koncernen skal være meget transparent i forhold til information, og InfoSuite er en stor del af at sikre, at vi får den transparens vi ønsker”.

Case - Kyocera Unimerco Tooling

BI-konsulenter der kender forretningen

Hos Kyocera Unimerco Tooling vægter man det langvarrige samarbejde med InfoSuite, da det blandt andet betyder at InfoSuites konsulenter har opnået et godt indblik i forretningen.

“Samarbejdet med InfoSuite har været meget stabilt, og vi har samarbejdet med de samme konsulenter i mange år efterhånden. Det betyder blandt andet også at InfoSuite konsulenter har en god forståelse for vores forretning, hvilket helt klart giver nogle fordele, når de løser opgaver for os”.

On-site konsulent-assistance

Samarbejdet mellem Kyocera Unimerco Tooling og InfoSuite forstærkes yderligere af, at en stor del af konsulent-opgaverne løses ude hos virksomheden. Om dette siger Esge Jensen:

Vi har med jævne mellemrum besøg af en af InfoSuites konsulenter, Flemming Rasmussen, som laver nogle opgaver for os. Det betyder meget, at han er fysisk til stede her og er synlig for medarbejderne i organisationen – det giver en god dynamik, og man får ofte gang i noget værdifuld sparring”.

Om Kyocera Unimerco Tooling A/S

Kyocera Unimerco Tooling er totalleverandør af skærende værktøjer, måleværktøjer og værktøjer til befæstelse. Virksomheden blev etableret i 1964 under navnet Unimerco.

I 2011 blev Unimerco et datterselskab i den globale Kyocera-koncern, som har ca. 70.000 medarbejdere, heraf ca. 3.800 i værktøjsdivisionen. Fra 2013 blev Kyocera Unimerco europæisk hovedkontor for hele Kyoceras værktøjsdivision.

Kyocera Unimerco Tooling har hovedsæde i Sunds og beskæftiger i dag ca. 700 medarbejdere i Europa og USA.

Flere cases

Kontakt Jim hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om Kyocera Unimercos brug af InfoSuite Business Intelligence, så kontakt Jim for mere information.

Jim Møller

Jim Møller
2526 5109
jm@infosuite.dk
LinkedIn