Molslinjen

Molslinjen har været kunde hos InfoSuite i mere end 25 år. InfoSuites konsulenter har blandt andet assisteret rederiselskabet med udviklingen af billeteringsystemerne.

Derudover anvender Molslinjen InfoSuites BI-løsning til at skabe overblik over forretningen og til daglig rapportering.

Molslinjen

Mangeårigt samarbejde

Samarbejdet med InfoSuite startede helt tilbage i 1992 i forbindelse med at Molslinjen implementerede økonomisystemet Astra.

I 1999 fik Molslinjen yderligere brug for assistance fra InfoSuites konsulenter, hvilket It-chef hos Molslinjen, Bent Rasmussen, forklarer således:

”Næste store projekt kom til i 1999, da vort billet- og bookingsystem ikke kunne klare årsskiftet til 2000. Det var naturligt for os at tage fat i InfoSuite, da vores samarbejde med dem havde været rigtig godt. InfoSuites konsulenter fik hurtigt sat en masse forslag op og gik i gang med et større programmeringsarbejde – og løsningen nåde at blive klar til årsskiftet. Det var meget imponerende at de nåede at løse opgaven så hurtigt.”

Udvikling af billet- og bookingsystemer

Hos Molslinjen benytter man fortsat InfoSuites konsulenter i forbindelse med videreudvikling på billetsystemet der blev grundlagt i 1999.

“Principielt er det stadig det samme system, vi bruger den dag i dag, dog i en meget opdateret udgave. Den videreudvikling vi har foretaget på systemet i samarbejde med InfoSuite har gennemgående været en succes, og det er tydeligt at mærke at konsulenterne ved InfoSuite har en klar forretningsforståelse”,  Udtaler Bent Rasmussen.

It-løsningen fungerer i dag som en integral del af hele Molslinjens forretning, hvorfor man også valgte at anvende det samme system på den nye Bornholmslinje:

“Systemet bliver brugt hele vejen igennem, fra internetbooking og betalinger til ændringsbetalinger og meget andet. Vi har løbende haft en fornuftig udvikling af hele systemet, og vi bruger det i dag også på Bornholmslinjen”.

Molslinjen

Daglig rapportering via InfoSuite BI

På baggrund af data fra blandt andet billetsystemerne og færgerne foretages en lang række af forretningskritiske analyser hos Molslinjen hver eneste dag. Alt dette sker via InfoSuite BI som er et vigtigt redskab til at opnå den daglige indsigt der skal til for at drive moderne rederiselskab:

InfoSuite leverer komplet rapportering, der dækker alle aspekter – det er lige fra, hvad der er solgt på skibene til hvor mange passagerer, der har været. Programmet trækker alle data fra Navision, så det bliver synligt”, forklarer Bent Rasmussen.

Godt samarbejde og gode løsninger

Det mangeårige samarbejde mellem InfoSuite og Molslinjen giver ifølge Bent Rasmussen både tryghed og bedre løsninger:

”Vi er yderst tilfredse med samarbejdet. Opgaverne bliver løst meget professionelt. Det skaber en tryghed, at vi næsten har været tilknyttet de samme konsulenter fra start, og det danner grundlag for en god forståelse for Molslinjens forretningsområder.

Det personlige samarbejde er generelt noget Bent Rasmussen vægter højt når InfoSuites konsulenter løser opgaver for Molslinjen:

”Infosuite er et firma, som vi gerne vil anbefale. Størrelsen er ingen hindring og idet det er et mindre firma, så får vi følelsen af, at vi kender alle, og det er med til at give et personligt præg”.

Om Molslinjen

Molslinjen er et dansk rederiselskab, som driver kommerciel færgefart på Kattegat. Rederiet blev oprindeligt stiftet i 1963. De sejler med verdens største hurtigfærger på ruterne Odden-Ebeltoft og Odden-Aarhus. Ligeledes overtager Molslinjen besejlingen af Bornholm fra september 2018.

Flere cases

Kontakt Lene hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om Molslinjens brug af InfoSuite Business Intelligence, så kontakt Lene for mere information.

Lene Josiassen

Lene Josiassen
2526 5125
lj@infosuite.dk
LinkedIn