Google Analytics & sociale medier

Analysér effekten af jeres online aktiviteter på tværs af hjemmeside og sociale medier og stil skarpt på effektiviteten af jeres webshop og kampagner med InfoSuite Web Analytics.

Ét samlet overblik over hjemmesidetrafik, webshop performance og meget mere…

Besøgende på dit website efterlader store mængder af data, som opsamles i Google Analytics, hvilket åbner op for spændende og værdifulde analysemuligheder. Det kan dog være svært og tidskrævende at analysere data i Google Analytics, og den viden, der ligger i dataene, når sjældent ud af marketingafdelingen.

Med Web Analytics fra InfoSuite trækkes dine Google Analytics data automatisk over i InfoSuite og præsenteres i klargjorte og overskuelige analyser.

Ud over at analyserne giver et godt indblik i hjemmesidens performance, så åbner det også op for at flere i jeres virksomhed nemmere vil kunne få adgang til letforståelige og fleksible analyser, der giver et indblik i værdien af arbejdet med online marketing.

De klargjorte analyser giver dig et værdifuldt indblik i de besøgendes adfærd, såsom:

  • På hvilke tidspunkter besøges jeres website og webshop
  • Hvorfra kommer de besøgende – Google, kampagner m.m.
  • Hvad klikker de på, og hvad klikker de ikke på
  • Hvorfra forlader de hjemmesiden
  • Hvordan er købsprocessen
  • … og meget mere
InfoSuite Web Analytics

Analysér kunderejsen og effekten af jeres e-markedsføring

Med InfoSuite Web Analytics kan du følge op på effekten af din samlede e-markedsføring på Google Adwords, Affiliates partnere, Retargeting/Remarketing partnere og e-mail kampagner.

Ved at analysere kunderejsen fra kampagneklik og frem til endeligt køb eller konvertering kan du således måle, hvilken kampagneaktivitet der giver mest for pengene

Ligeledes vil du også kunne optimere dine kampagneaktiviteter på basis af faktiske analyser frem for mavefornemmelser.

Mål effekten af jeres aktiviteter på de sociale medier

Hvis jeres virksomhed er aktiv på Facebook, Instagram, Twitter eller andre sociale medier, er det naturligvis også vigtigt at følge op på effekten af den tid, I bruger der. Data fra Google Analytics lader jer følge op på, hvorvidt besøgende på jeres hjemmeside kommer fra disse sider, men for at få den bedst mulige indsigt er det nødvendigt at hente data direkte fra de sociale medier.

InfoSuite Web Analytics lader dig hente data fra diverse sociale medier helt automatisk, så du kan analysere alt lige fra antal følgere, likes, kommentarer o.lign. Muligheden for at kombinere disse data med data fra Google Analytics åbner ydermere op for endnu mere detaljerede analyser på sammenspillet mellem jeres hjemmeside og virksomhedens profil på de sociale medier. Dertil kommer, at det bliver nemmere at sikre et entydigt udtryk på tværs af disse medier.

InfoSuite Web Analytics

Strukturering og rensning af data

Google Analytics data indeholder meget viden, som ofte forstyrres af uhensigtsmæssige data fra bots og spiders eller lignende. Selvom det er muligt at filtrere meget af dette fra direkte i Google Analytics, ender mange ofte med at diskutere dataenes validitet frem for den indsigt, de måtte give.

InfoSuites datamodel gør det muligt for jer at rense ud i disse data, så I oplever et tydeligere og mere retvisende billede af trafikken på jeres hjemmeside.

Kombinér Web Analytics med ERP-data

Med InfoSuite Web Analytics kan der også skabes en bro imellem jeres online data og data fra jeres ERP-system, hvilket for eksempel gør det muligt at sammenholde kundernes adfærd online med realiserede salgstal og meget mere.

Ønsker du at høre mere om mulighederne med InfoSuite BI, og hvordan vi kan hente data fra jeres Google Analytics og sociale medier? Så book et uforpligtende præsentationsmøde.

7 problemer med Google Analytics data der løses af InfoSuite Web Analytics

Gratisversionen af Google Analytics (GA) er et fantastisk produkt med mange analyse- og rapporteringsmuligheder i forhold til din virksomheds webtrafik. Derfor er GA naturligvis også det foretrukne værktøj til opfølgning på online marketing-aktiviteter og status på hjemmesiden.

Men har du arbejdet bare lidt med GA er du også stødt på store udfordringer med datakvalitet og rapportering. Som tiden går oplever mange at der skal tages flere og flere forbehold ift. GA data, hvilket besværliggør rapportering til topledelse og organisation.

Nedenfor er listet de mest kendte problemer med GA, som de fleste virksomheder oplever og pt. ikke har nogen løsning på. Men InfoSuite Web Analytics løser alle problemerne.

Problem 1: GA data ligger på forskellige konti

Det er ganske almindeligt, at en virksomhed har forskellige sprogversioner af deres website, hvor hver sprogversion er et selvstændigt domæne, eksempelvis:

  • www.example1.dk
  • www.example1.de

I GA er virksomheden nødsaget til at oprette en konto for hvert domæne, og kan derfor ikke rapportere en samlet analyse for example1.

Har virksomheden/koncernen flere brands/shops, f.eks. www.example2.dk, forstærkes problemet proportionalt.

Problem 2: Data-kontinuiteten brydes ved opdatering af ny domæne- og sti-struktur

Udviklingen i webfunktionalitet går stærkt, og virksomheder skifter med års mellemrum website med nyt design, mobilvenlighed, shopfunktion mv.

Arkitekturen ændres næsten altid i forbindelse med et nyt website og centrale landingpages for hjemmesiden skifter derfor sti/URL.

GA betragter det nye domæne og/eller de nye stier netop som nye og uden sammenhæng til de gamle, hvilket bryder kontinuiteten i data, og besværliggør at følge udviklinger og foretage analyser på tværs af det gamle og nye website.

Problem 3: Data registreres forkert på kanal, kilde eller kampagne i GA

Af mere eller mindre uforudsigelige årsager sker det, at trafik til hjemmesiden registreres forkert i GA. Eksempelvis sker det ofte at “organisk trafik” registreres som “henvisningstrafik”, i forbindelse med omdirigering af trafik fra et gammelt til et nyt website.

Endvidere sker det, at trafik fra en online kampagne registreres på flere forskellige kilde-navne eller kampagne-navne, særligt hvis man hyrer et nyt eksternt bureau til at styre online kampagnerne på Google displaynetværket.

Det er kun i nogen grad muligt at rette op på disse problemer, men aldrig med tilbagevirkende kraft, og derfor altid med et brud på data-kontinuiteten til følge.

Det kræver en streng datadisciplin og dyb indsigt i GA at holde “stien ren”, og disse kompetencer eksisterer typisk ikke i marketingafdelingen, hvor GA håndteres.

Problem 4: Trafik fra Robotter: Bots, Spiders og Spam referals

De fleste har stødt på, at man til tider får store mængder trafik fra kilder man ikke aner hvad er. Fælles for mange af disse kilder er, at trafikken ikke kommer fra personer der er interesseret i dit website, men fra “robotter”, der udfører forskellige opgaver.

Data fra disse robotter påvirker dine øvrige statistikker og analyser og kan skævvride billedet en del.

GA tilbyder ganske vist en funktion til at ekskludere trafik fra en række kendte robotter, og det er også muligt manuelt at opsætte filtre, der ekskluderer trafik fra uønskede kilder.

Men ligesom med livet, der leves forlæns og forstås baglæns, opsættes filtre først når skaden er sket og GA tilbyder ingen mulighed for at slette historiske data.

Problem 5: Betalt annoncering i Bing, Yahoo, ASK mv. bliver ikke registreret i GA

I Danmark er Google den altdominerende søgemaskine, men Bing, Yahoo og ASK anvendes i stigende grad både i DK og i udlandet.

Mange danske virksomheder, særligt når de markedsfører sig i udlandet, vil i stigende grad komme til at benytte annoncering på andre søgemaskiner end Google.

Disse data fanges ikke af GA, men de kan eksporteres fra de enkelte søgemaskiner og efterfølgende importeres manuelt i GA, hvilket er et irritationsmoment, når man gerne vil have fingeren på pulsen.

Hertil kommer risikoen for at lave fejl i dataindlæsningen, som i GA er irreversibel. Dvs. indlæser du et datasæt to gange, eller har du et overlap i to datasæt på en enkelt dag, hænger du på disse fejlagtige data.

Problem 6: Rapport-funktionen er uegnet til C-level rapportering

GA er i sig selv et værktøj som det kræver øvelse og indsigt at mestre, særligt når der skal tages forbehold for datas korrekthed, jf. problem 1 til 5.

I GA er det muligt at definere tilpassede rapporter med udvalgte nøgletal til forskellige interessenter i virksomheden. Det er endvidere muligt at automatisere fremsendelse af rapporter til interessenterne, med et pre-defineret interval, eksempelvis den første i hver måned.

I praksis er der dog en del udfordringer med rapporternes indhold, at det ikke er en overdrivelse at betegne funktionaliteten som uegnet for de uøvede og u-indsigtsfulde, herunder C-level.

Udviklingsrapporter
Uanset hvorledes man har opsat de tilpassede rapporter, er perioden der vises i rapporten baseret på data fra de seneste 30 dage. Skal man have vist flere eller andre data, skal perioden ændres manuelt af interessenten, og allerede her kan det gå galt for den uøvede.

Når interessenter, som C-level, typisk kun tilgår GA analysen en gang månedligt, er risikoen for at lave fejl betydelig. Det optimale er naturligvis, at få præsenteret den ønskede rapport og det ønskede tidsinterval med det samme.

Rullende udviklinger
GA kan vise udviklinger pr. time, pr. dag, pr. måned. pr. kvartal og pr. år. Men en yderst relevant periodisering som det sæson-udjævnende rullende 12 måneder og udvikling heri, kan ikke skabes i GA.

Benchmarking
For at få et hurtigt overblik, bruger man ofte et tal eller talrække som sammenholdes med et benchmark, for at sætte status i relation til et mål. Typisk er Benchmark et budgetmål, og ofte vil man ønske en status mod benchmark for den forgangne måned samt År-til-dato.

En sådan status mod et meningsfyldt benchmark kan GA umiddelbart ikke levere.

GA kan dog som standard vise en udvikling mod enten samme periode sidste år, den tidligere periode, eller man kan definere benchmark-perioden som man vil. Spørgsmålet er dog hvor relevante disse benchmark mål er. Uanset gælder dog at en sådan rapport ikke kan ikke defineres som fast rapport der kan fremsendes til interessenter.

Den skal skabes manuelt ved hver rapportering, og det kræver øvelse og indsigt. En praktisk løsning er at lade den øvede ekspert i virksomheden skabe rapporterne, gemme dem som PDF filer og fremsende disse til interessenterne. Udover at det er en manuel opgave for eksperten der skal udføres med fast interval, er det ikke så interessant og spændende for interessenten at læse PDF’er ift. dashboards.

Mobil-venlig platform
Selv om Google vægter mobil-venlighed højt, når de tildeler ranking-værdi til alverdens websites, er deres eget værktøj GA ikke mobilvenligt. Således er det stort set umuligt at navigere i GA fra en mobiltelefon.

Problem 7: Summen af problem 1-6 skaber et nyt problem

Det er for mange virksomheder lidt af et kludetæppe at stykke et retvisende billede sammen, med status og udvikling i trafik og omsætning på virksomhedens website eller websites.

Når datarens og data-konsolidering ikke er muligt, mistes tillid til datas korrekthed i organisationen. Når rapporteringsværktøjet ikke kan levere de ønskede rapporter, mistes interessen for web-data i organisationen.

Den dygtige marketingmedarbejder kan nok finde de korrekte svar, men central og værdifuld viden om hjemmesiden og kunderne tenderer til at forblive i marketing og har status som low interest i organisationen og på C-level.

Med den kraftigt stigende rolle som internettet og internethandel spiller i den moderne globaliserede verden, er dette sjældent holdbart.

Løsningen på disse 7 problemer – InfoSuite Web Analytics

Men nok om problemerne og nu til løsningen. Løsningen på alle 7 problemer (og flere til) hedder InfoSuite Web Analytics.

InfoSuite Web Analytics er skabt med den mission, at levere korrekte online data og tilpasse rapporteringen til den enkelte virksomheds ønske og behov.

Kort fortalt importeres alle virksomhedens online-data, såvel fra GA, Bing Analytics, sociale medier, apps mv. gældende for alle virksomhedens domæner/websites til analyseværktøjet.

Inden data importeres til Web Analytics foretager InfoSuites konsulenter en omfattende datarens og datakonsolidering på de historiske data, naturligvis i samspil med virksomheden, for at løse udfordringerne beskrevet ovenfor.

Når de historiske data og rapport-strukturen er på plads, sikrer Web Analytics api’er, at data kontinuerligt opdateres og konsolideres helt automatisk.

Opstår der nye uhensigtsmæssigheder i data, kan InfoSuites konsulenter rette op herpå, således at der altid vises korrekte data.

InfoSuite Web Analytics kan implementeres som en individuel rapporteringsløsning eller det kan integreres i InfoSuites øvrige analyse- og rapporteringsmuligheder.

  • Rapporterings-hierarkiets niveauer kan defineres som man ønsker det, uafhængigt af antal domæner og domæne-strukturen, jf. problem 1.
  • Data fra et gammelt website og den gamle sti-struktur kan lægges sammen med data fra det nye website og peges korrekt ind i den nye stistruktur.
  • Data fra kanaler, kilder og kampagner konsolideres og sammenstilles til ét korrekt billede, med intuitiv og korrekt navngivning af kilder og kampagner, jf. problem 3.
  • Data fra robotter og andre uønskede kilder kan slettes helt eller placeres for sig selv og udeholdes fra totalerne, jf. problem 4.
  • Der skal ikke gennemføres kontinuerlig manuel import af data fra andre søgemaskiner,- alle online data samles og konsolideres, jf. problem 5.
  • I InfoSuite Web Analytics kan der opsættes rapporter i Dashboards tilpasset virksomhedens ønsker og behov ift. nøgletal, periodisering og specifikke tidsintervaller, udviklinger mod alle former for benchmark, rullende udviklinger mv. Endvidere er Dashboardet mobilvenligt og kan opereres fra mobiltelefon og tablet. Således sikres det at data bliver delt i organisationen og på C-level på optimal vis, jf. problem 6.
  • Endeligt kan der i InfoSuite Web Analytics rapporteres på data som antal likes fra Facebook, antal følgere på Twitter,- altså online data, som GA ikke rapporterer.