Project Description

Business Intelligence
til fashion

– 6 måder hvorpå du kan styrke din fashion-virksomhed gennem Business Intelligence

BI til fashion - 6 fordele

Prædiktive analyser og forståelsen af, hvad der driver tendenser, er uvurderlige i en industri drevet af trendende stilarter og mode.

I takt med at mulighederne inden for BI og analytics udvides, skabes der nye måder, hvorpå fashion-virksomheder kan træffe bedre beslutninger om, hvilke styles der skal produceres og sælges. Prognoser for salg såvel som markedets reaktion og efterspørgsel efter bestemte stilarter kan føre til mindre spild og større omsætning.

Her får du seks eksempler på, hvordan du kan styrke din fashion-forretning gennem en data-dreven forståelse af historikken i kombination med data om aktuelle trends.

1) Analysér og forstå historikken

Måske døde en trend, før du troede den ville. Måske ramte dine salgsfremskrivninger for en ny linje helt ved siden af.

Ved at analysere jeres historik-data kan I lære utroligt meget af fortiden; uanset om det så er ved at identificere de fejl, der førte til en specifik fiasko, ved at beregne, hvilke markedsførings- og salgsteknikker der vil være bedst at replikere i fremtiden eller noget helt tredje.

Denne form for planlægning – objektiv og baseret på fakta – gør det lettere for din virksomhed at udvikle bedre strategier for jeres produkter og brand image.

Analyér og forstå historikken - fashion

2) Hold overblik over ordresituationen

Grundet den korte levetid på kollektioner er det vigtigt at have et opdateret overblik over indsalget for at vide, hvor der skal sættes ind.

Uanset om det er på sælger-, kundegruppe-, land eller et helt andet niveau der analyseres på, så er det vigtigt at holde øje med afvigelser – eksempelvis i forhold til budgettet eller ordrebeholdningen på den samme kollektion fra sidste år.

En vel-implementeret BI-løsning vil kunne give dig det fulde overblik over ordresituationen så du får lettere ved at optimere indsalgsprocessen.

Ordreoverblik - fashion

“Hvert brand følger op på deres sælgere, og hvordan det går for dem. Vi har nogle indsalgsrapporter som også bliver sendt ud til alle brand managers, så de kan se hvor mange kunder der allerede er blevet ekspederet, og sammenligne det med sidste år og årets budgetter.”
Carl Christian Clausen, IT-Forretningskonsulent, DK Company

Se filmen

3) Optimér produktionsmængder

En stor rentabilitetsdræber i modebranchen er spild som følge af fejlvurderede produktionsmængder.

Hvis du ender med at producere for mange elementer i en given stil, står du tilbage med et overskud på lageret, når trenden dør ud. På den anden side, hvis du producerer for lidt af et produkt, kan forbrugerne blive frustrerede, og du mister salg i hvad der måske ellers var en profitabel trend.

Med den rette dataindsigt vil du i højere grad kunne forudse efterspørgslen mere præcist og planlægge produktionen derefter.

Produktionsoptimering - fashion

4) Kend dine kunder

Ved du virkelig hvem der køber hvad? Både i fysiske og online butikker indhentes ofte en lang række af data kunderne såsom alder, køn, placering osv. Men kan du analysere det?

Ved at akkumulere og berige sådanne organiserede og uorganiserede data, kan du generere indsigter om dine kundegrupper, der ellers ikke er let synlige.

Dertil kommer at du også kan analysere kundeadfærd; såsom hvilke timer på dagen dine kunder foretrækker at shoppe, hvordan de reagerer på marketingbeskeder mv. Baseret på disse analyser, kan du justere din markedsføring og designe den, så den passer til kundernes adfærd.

Kundeanalyse - fashion

“Vi har oplevet betydelige fordele igennem simuleringer, hvor vi kobler vores faktiske indkøb op imod vores budget. Dermed kan vi se alle afvigelser på enten butiks-, leverandør- eller varegruppeniveau, hvormed vi kan indkredse eventuelle afvigelser.”
Mark Jensen, Business Developer, PWT Group

Læs hele casen

5) Øg jeres krydssalg

Krydssalg handler om at sælge flere varer til dine tilbagevendende kunder. Ved at anvende data fra tidligere salg kan du således analysere dine kunders basket size og samsalg, og derved få et indblik i hvilke varer, der måtte forventes at sælge bedst samt hvilke varer, der oftest købes sammen.

Ved hjælp af disse data kan du effektivt organisere din butik (både online og offline), og anvende det mest effektive markedsføringsmetoder til målgruppen. Du skaber således en grobund for at at opskalere indtægterne gennem forbedret krydssalg.

Krydssalg - fashion

6) Indhent og udnyt eksterne Big Data

BI åbner i højere grad op for at tekstil-virksomheder kan indhente og analysere data fra flere kilder – også eksterne.

I stedet for udelukkende at anvende dine egne data, kan du med fordel integrere eksterne data for at få et meget bredere billede af, hvad der foregår på tværs af modebranchen.

I takt med at løsninger til dataindsamling og analyse bliver mere og mere tilgængelige, bliver Big Data brugt af flere og flere som en kilde til øget indsigt i eksempelvis modetrends.

Big Data - fashion

Vil du vide mere om BI til tekstilvirksomheder og mulighederne i InfoSuite?

Hos InfoSuite tilbyder vi BI- og budgetteringsløsninger som er skræddersyet til tekstilvirksomheder. Vil du høre mere om hvordan vi kan hjælpe lige netop din virksomhed, så kontakt Anne Mette til en snak om hvilke fordele I kan opnå.

Du kan prøve InfoSuite ganske gratis allerede nu, og få en smagsprøve på, hvad du kan med InfoSuite BI.

Anne Mette Christensen

Anne Mette Christensen
2526 5126
amc@infosuite.dk
LinkedIn

Flere artikler