Project Description

Hvordan kommer jeg i gang med BI?

Kom sikkert i mål med din BI-investering – På baggrund af vores erfaring med at implementere flere hundrede BI projekter, har vi samlet en kort guide med de 8 vigtigste råd til opnåelse af en succesfuld BI implementering.

Hvordan kommer jeg i gang med BI?

1. Sæt det bedste hold på banen og lad træneren inspirere

En af udfordringerne ved implementeringsprojekter ligger i at bygge bro mellem afdelingerne, og undgå at implementeringen blot bliver gennemført som en opgave for it-afdelingen.

I bør derfor kombinere it og forretningsforståelse i sammensætningen af de ansvarlige for implementering og sørge for at have fuld opbakning fra ledelsen.

2. Vælg med omtanke – one size does not fit all

Kun med det bedste match mellem jer, jeres krav, leverandøren og produktet får I en vel-implementeret og effektiv BI-løsning, der møder jeres specifikke krav.Det er således vigtigt at afveje, om leverandøren har den rette konsulent- og brancheerfaring.

Herunder er det også vigtigt ikke at købe over evne; nogle leverandører er gode til at levere løsninger til de helt store organisationer, mens andre specialiserer sig i at levere løsninger til små og mellemstore virksomheder.

3. Få overblik over forventninger vs. virkelighed

Medarbejderne ser verden fra meget forskellige perspektiver – afstem løbende forventningerne hos ledelsen og de kommende brugere af løsningen og afvej, hvor fokus skal ligge.

Det er således vigtigt ikke blot at opsætte løsningen ud fra, hvad I tror afdelingerne og den enkelte medarbejder ønsker.

4. Skyd tidligt og ofte

På samme måde som lysprojektiler guider en skytte i, hvor han rammer, kan løbende justeringer ligeledes skabe et meget bedre slutprodukt og sikre, at I rammer målet.

Organisationen, og dennes behov, ændrer sig hele tiden, hvorfor implementeringen af en BI-løsning også skal tage højde herfor.

5. Prøv ikke at koge havet

Del projektet op i mindre faser og skab wow-effekter og succeser undervejs. Gå efter at have fase 1 gennemført på under 2 måneder.

6. Tro ikke at alle grunddataene er perfekte

Lad ikke datakvaliteten skræmme jer. Vores erfaring viser, at BI-projekter netop kan hjælpe med til at vise, hvor dataene er skæve samt skabe et øget fokus på datahåndtering og krav til konsistens.

7. Få bolden helt i mål

Få brugerne til at tage løsningen i brug – informér, inspirér og uddan.

Uden træning vil selv den allermest brugervenlige BI-løsning ikke opnå fuld succes. Det at bruge BI-løsningen skal blive en del af firmakulturen, og grundig træning vil hjælpe med til at gøre det til en vane at bruge løsningen. Derved får I også det optimale ud af investeringen.

8. Hæv barren

BI-løsninger er dynamiske – sørg for at blive ved med at udfordre jer selv på, hvordan I kan få mere ud af jeres data – også efter at implementeringen af løsningen er veloverstået.

En del af opgaven med at implementere et BI-projekt kan også lettes ved at gøre brug af løsninger tilpasset til din branche eller funktion. Du kan eventuelt læse mere om de branchetilpassede Business Intelligence løsninger vi tilbyder, eller du kan læse mere om nogle af vores kunders oplevelser med InfoSuite BI.

Hvordan kommer jeg i gang med BI?
Flere artikler