Project Description

InfoSuite leverer rekordresultat

InfoSuite kommer ud af 2015/16 med det bedste resultat i virksomhedens 27-årige historie.

Poul Viller

Den seneste årsrapport fra InfoSuite viser at virksomheden har præsteret et rekordresultat på 6,3 mio. kr. før skat mod sidste års resultat på 3,7 mio. kr., en resultat fremgang på knap 70%. ”Der er fremgang på både top- og bundlinie, så vi er meget tilfredse – og i høj grad stolte over den interesse og tillid kunderne har vist os”, udtaler administrerende direktør i InfoSuite, Poul Viller.

Datadreven beslutningsstøtte og grundig rådgivning

Ifølge Poul Viller skyldes fremgangen blandt andet at flere og flere virksomheder ønsker at arbejde intelligent med data: ”Mængden af tilgængelige og værdifulde data er støt stigende, og mange virksomheder ønsker at omsætte dette til datadreven beslutningsstøtte. Ved at tilbyde et alsidigt analyseværktøj, der samtidig indeholder integrerede budgetterings- og planlægningsværktøjer, rammer vi således plet i forhold til det som mange efterspørger”.

Han mener ligeledes at de gode takter skyldes den rådgivning der knyttes til produktet: ”Vi oplever at BI-projekter i stigende grad handler om mere end blot at vælge den rette software; det handler i høj grad også om den værdi vi kan tilføre, gennem forretningsmæssig rådgivning og branchespecifikke løsninger der er hurtigt implementeret”.

Fleksible løsninger til mange typer af brugere

De senere års generelle vækst på Business Intelligence markedet ses også som et resultat af at virksomheder ser mange fordele ved at flere brugere får adgang til datadreven beslutningsstøtte.

Ifølge analysevirksomheden Gartner stiller det krav til udbyderne som skal tilbyde en brugervenlig løsning til den brede brugerskare, et krav man også mærker hos InfoSuite.

Trenden er helt klart at brugen af Business Intelligence udbredes mere i organisationen – på tværs af afdelinger og niveauer efterspørger medarbejderne adgang til avancerede analysemuligheder serveret på en letforståelig måde. De forventer en agil løsning hvor analyserne kan vendes og drejes lige som det ønskes”, forklarer Poul Viller.

Store forventninger

Hos InfoSuite, der har base i Herning, forventer man at bibeholde de positive takter i de kommende år og har netop ansat flere medarbejdere. ”Vi ser at der er et behov for at vi skruer yderligere op for vores kapacitet, da efterspørgslen er stor. Branchen kendetegnes jo ved, at den altid er i udvikling – tendenserne i markedet skifter hele tiden, hvilket kræver at vi som virksomhed også holder os i konstant bevægelse”.

Forventningen om fortsat vækst understøttes også i en voksende efterspørgsel på Business Intelligence løsninger på verdensplan.

Gartner har tidligere på året spået en fortsat stigende efterspørgsel på Business Intelligence løsninger, og forventer således en vækst på 5% i 2016 på det globale marked.

Flere artikler