Project Description

Produktionsplanlægning i fødevarebranchen

– nemmere indtastning og samling af produktionsmængder

Produktionsplanlægning for fødevarevirksomheder

Udfordringerne for fødevareproducerende virksomheder

Fødevareproducerende virksomheder arbejder under en række forhold, som stiller nogle særlige krav til produktionsstyringen.

Udover at man ofte håndterer mange forskellige produktvarianter og dermed også mange produktionslinjer, skal der også tages hensyn til parametre som holdbarhed og allergener samt sikres en løbende kvalitetskontrol i den daglige produktion.

Derudover er der også faktorer som svingende efterspørgsel og svigtende råvareleverancer, der – så vidt muligt – også skal tages forbehold for.

Efterspørgslen styres af en lang række af faktorer, hvilket gør det svært at lave den helt optimale produktionssammensætning. Dette kan resultere i perioder med overkapacitet og andre perioder med underkapacitet.

Samtidig kniber det måske med at få de rigtige råvarer frem til fabrikken i tide. I værste fald kan produktionschefen derfor være nødt til at skaffe råvarer via dyrere leverandører, og det æder af overskuddet.

Hvordan sikrer man så i højere grad at kunne levere det, som markedet efterspørger og optimere produktionen derefter?

Effektiv indtastning af produktionsmængder med InfoSuite

Den optimale produktionsmængde afgøres på baggrund af kampagneplaner, faktiske og forventede ordrer, sidste års produktion, sæsonudsving og meget andet.

Det betyder også at flere medarbejdere ofte bidrager med input til produktionsplanlægningen.

Med InfoSuites budgetteringsløsning kan du og dine kolleger nemt indtaste produktionsmængder på baggrund af alle ønskede input og derudfra skabe den optimale produktionssammensætning uge for uge.

I InfoSuite kan du integrere mængdeforslag baseret på ordrer, forventet salg, produktionstal fra sidste år og meget andet. Ud fra disse mængdeforslag er det nemt at lave de sidste finjusteringer af produktionsmængden, inden det rulles ud i produktionen.

Straks efter indtastning af mængderne, gemmes data på en central placering hvorfra medarbejderne i produktionen kan tilgå de optimerede produktionsmængder.

Under selve indtastningen er støttefunktioner, såsom regnemaskine, rest-budgettering og fordelingsnøgler, ligeledes praktiske redskaber til at lette arbejdet og skabe en effektiv produktionsplanlægnings-proces.

Produktionsplanlægning uge for uge hos Haribo

Hos HARIBO anvender man i dag InfoSuite til produktionsplanlægning.

“Da vi begyndte at undersøge hvordan vi kunne udvikle et system til produktionsplanlægning, viste InfoSuite Budget sig at have de funktioner, der var behov for,” forklarer Anders Bloch, IT Manager hos Haribo.

Udfordringen var at udvikle et interface, som er let at indtaste data i, og som uge for uge kan skabe overblik over hvad og hvornår, der skulle produceres på hvilke produktions linjer og til hvilke kampagner og markeder.

”InfoSuites budgetløsning blev tilpasset produktionens ugentlige planlægning. Vi har netop implementeret løsningen og har 100 brugere over hele Norden, men fordelene er allerede tydelige. Det er vigtigt, at de rette medarbejdere ser de rette data, og her giver InfoSuite en sikkerhed. Før sad vi og trak data ud til enkelte rapporter, hvor de nu er tilgængelige for de ønskede medarbejdere i hele organisationen. Det betyder, at vi kan udnytte kapaciteten i produktionen langt bedre.”

”Der er simpelthen blevet færre operatører til flere processer, og de skal koncentrere sig om kvalitetssikringen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at InfoSuite er brugervenlig, da det sparer dyrebar tid, at de nødvendige data er nemt tilgængelige.”

Du kan læse mere om hvordan Haribo anvender InfoSuite BI og Budget her.

Flere artikler

Kontakt Klaus for at høre mere

Vil du høre mere om mulighederne med InfoSuite BI og Budget til fødevarevirksomheder, så kontakt Klaus for en uddybende snak om hvordan din virksomhed kan drage nytte af InfoSuite.

Klaus Uglebjerg

Klaus Uglebjerg
2526 5135
kug@infosuite.dk
LinkedIn