Project Description

Velkommen til Daniel

Så siger vi goddag til det næste nye ansigt hos InfoSuite – Daniel Stubkjær. Daniel starter 1. februar i udviklingsafdelingen.

Daniel Stubkjær

“Computere og software har altid interesseret mig enormt meget, og har været en stor del af mit liv. Derfor er jeg super glad for nu at stå med en datamatiker-uddannelse og et spændende job hos InfoSuite. I forbindelse med studiet har jeg været i praktik her, og jeg kender allerede en del til InfoSuites produkter som jeg glæder mig til at arbejde endnu mere med”.

Daniel Stubkjær – Systemkonsulent

Daniel skal arbejde som systemkonsulent i udviklingsafdelingen ved InfoSuite. Her skal han blandt andet fungere som teknisk support for InfoSuites hotline og konsulenter, samtidigt med at han har udviklingsopgaver.

Daniel kommer som nyuddannet datamatiker og har netop bestået sin eksamen på baggrund af en opgave han lavede i samarbejde med InfoSuite. Daniel har derudover stor erfaring fra detailbranchen hvor han i mange år har begået sig i bl.a. Løvbjerg og Netto-kæden, fra alm. butiksansat til butikschef.

Daniel har stor interesse i alt der drejer sig om computer, film og spil og har haft det siden 1993 hvor den første computer, kom inden for døren. Derudover ynder han at bruge tid på at samle Lego-modeller.

Flere artikler