Project Description

Velkommen til Elisabeth

Vi er glade for at kunne byde velkommen til vores nye kollega – Elisabeth Sloth Munch. Elisabeth startede hos InfoSuite som chefkonsulent den 1. april. Elisabeth skal blandt andet arbejde med at øge værdien af InfoSuite Business Intelligence hos både eksisterende og nye kunder inden for forsikring og retail.

Elisabeth Sloth Munch – Chefkonsulent

Elisabeth bliver en del af InfoSuites konsulent-team, og hun skal arbejde med udvikling og implementering af løsninger til rapportering, analyse og budgettering hos vores kunder. Med afsæt i hendes brancheerfaring vil hun blandt andet komme til at arbejde med kunder indenfor forsikringsbranchen og retail. 

Elisabeth har solid erfaring med it-projektledelse, Business Intelligence og datahåndterings-systemer. Hun kommer fra et tidligere job som Projektleder hos PicoPublish. Før da har hun blandt andet været ansat hos BON’A PARTE som Integration Manager, ligesom hun også har arbejdet som analytiker med fokus på KPI’er og skader hos Mondux Forsikring A/S.

Elisabeth bor til daglig i Silkeborg sammen med hendes mand, mens deres datter bor i Aarhus. Når Elisabeth ikke arbejder med BI og data elsker hun blandt andet at stå i køkkenet sammen med familie og venner og udforske mulighederne indenfor gastronomiens verden.

Elisabeth Sloth Munch

”Jeg har beskæftiget mig meget med datahåndtering og dataanalyse, og jeg synes det er rigtig spændende opleve hvordan den rette bearbejdning af data kan skabe helt nye muligheder for indsigt”.

Flere artikler